WDR-Funkhaus

WDR-Funkhaus ligger i Köln og er Westdeutscher Rundfunks ældste bygning. Den femetagers bygning har en travertinfasade og glasarkader langs stueetagen. På området lå tidligere Hotel Monopol, og dele af hotellets konstruktion blev genbrugt efter Anden Verdenskrig. Arkitekten Peter Friedrich Schneider lod efterkrigstidens byggeri få bløde linjer, kunstneriske detaljer og afstand til nazitidens formsprog.

Indenfor møder du store glastrappehuse af Gies og Georg Meistermann samt vægmalerier af Anton Wolff. Schweizerisk pæretræ beklæder lydspredende vægpaneler, som dæmper Domkirkens klokker under radioudsendelser. Otte lydisolerede sendesale og adskillige studier danner rammen om WDR’s radioarbejde, arkiver og tekniske faciliteter. Den største sal hedder Klaus-von-Bismarck-Saal og har en Klais-koncertorgel, koncerter og musikproduktion som faste funktioner.

WDR’s symfoniorkester, radiokor, Funkhausorchester og bigband har deres base her. Bygningen blev fredet i 1994, især indgangshallen, sendesalene og facaderne. Et paternosterfartøj bevæger sig fortsat uden stop gennem huset og bruges af medarbejdere til korte interviews.